Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

SANGSALON – BAGOM NYE TONER: JANNE MARK TRIO

Dato
Lørdag d. 4. marts 2023, kl. 15:00
Sted
Ubby kirke

Den danske sang lever, ånder og finder til stadighed nye udtryk. I Ubby Kirke skal vi møde nogle af de komponister, der netop nu lægger kimen til fremtidens kendte og elskede salmer og fællessange.

Janne Mark (f. 1973) har for længst slået sit navn fast som salmedigter og salmekomponist. Tænksomme toner fra hendes hånd høres allerede jævnligt i Hvidebæk Pastorats kirker, fx nadversalmen ”Igen berørt” og ”Syng for alverdens urolige hjerter”. På koncertdagen skal vi møde kvinden bag disse og mange andre salmer – og høre hende fortælle om sit arbejde og fremføre sine sange med sin jazztrio.

Vi har kaldt arrangementet ”sangsalon” og ”koncertforedrag”, for det bliver en musikalsk blanding af ord, toner og blide jazzklange, hvor trioen også inviterer publikum til at synge med på et par fællessange.

Efter JANNE MARK TRIO byder menighedsrådet på bobler og kransekage.

Medvirkende:

Janne Mark – vokal

Søren Gemmer – piano

Esben Eyermann - kontrabas