Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

OPERAKONCERT - DET ER SÅ YNDIGT AT FØLGES AD ....

16
JAN

Dato Torsdag d. 16. januar 2020, kl. 19:00
Sted
Ll. Fuglede kirke

Scener fra et dysfunktionelt ægteskab.

En anderledes operakoncert der vender op og ned på genrens gængse fremstilling af køn og magt i parforholdet.

På scenen står to sangere, en mand og en kvinde, en sopran og en baryton begge iført kjole. Omkring dem på gulvet, står intet andet end bassinger med blødt ler og vand.

I en visuel nyfortolkning, fører de to anerkendte operasangere Solveig Hjerrild og Johannes Mannov samt pianisten Ulrich Stærk, publikum igennem nogle af operalitteraturens største kærlighedsscener. Fra danske N. W. Gade og P. Heise, til Bizet, Puccini og Tjajkovskij - alt synges på dansk.
Men hvorfor en nyfortolkning?

Den klassiske opera kritiseres ofte for at være umoderne og måske ligefrem sexistisk. På overfladen ser vi stærke mænd der udøver sin magt på bestialske måder overfor svage kvinder der altid ender som ofrer. Den floskel vil vi udfordre!

Under koncerten bytter de to sangerne indimellem roller og synger hinandens parti. Rent fysisk indtager de positioner over for hinanden, der går imod teksten og kønsstereotypen og vender magtforholdet ml. mand og kvinde på hovedet.
Den ”stærke” bliver her den ”svage”, ”offeret” forvandles til ”overgrebsperson” og den umiddelbart ”uskyldige”, viser sig også at være ”skyldig”.

Grundlæggende er koncerten tro mod dramaet og musikken i de enkelte scener, men rent visuelt, bryder vi med alle klichéer og konventioner, for at give fortællingerne et nyt og mere tidssvarende liv.

Drømmer vi ikke alle om et stærkt parforhold med betingelsesløs kærlighed som det beskrives i bryllupssalmen ”Det er så yndigt at følges ad”? Netop denne salme kæder operakoncertens dramatiske scener sammen, som et billede på, at vi trods magtkampe, nederlag og dyb fortvivlelse, gang på gang søger tilbage til troen på kærligheden og parforholdet.

Der er gratis adgang og i pausen serveres kaffe, the og kage.

Ophavsret: